Japansk Lifting er en blid og effektiv ansigtsbehandling, der kombinerer massage, zoneterapi og lymfedrænage. Behandlingen stimulerer blodcirkulationen, løsner spændinger i kæbe, nakke og pande – og giver huden et naturligt løft og glød.
Du starter med at få afrenset dit ansigt med vores økologiske produkter. En spirulina algemaske påføres, og mens den virker, får du massage af hovedbund, nakke og skuldre.
Dernæst består behandlingen af 3 faser, stimulering af neurologiske punkter, stimulering af organzonerne og rynkeøvelser.
Behandlingen afsluttes med fod- og underbensmassage samt øjen- og dagcreme.
Vi anvender primært naturlige produkter fra Weleda, som er fri for syntetiske dufte, mikroplast og genmodificerede ingredienser. 80% økologisk certificeret råvare, og behandlingen er skånsom for alle hudtyper – også sensitiv hud.
OBS: Under behandlingen ligger du fladt på ryggen. Hvis du er gravid og nemt bliver utilpas i denne position, anbefales det at vente til efter fødslen – hvor behandlingen til gengæld kan være en skøn og genopbyggende oplevelse.
Behandlingen udføres af Mette.