fbpx

Tidlig scanning

Tidlig scanning

Hos os kan du blive scannet allerede fra uge 5+0.

I Jordemoderhuset laver vi rigtig mange tidlige scanninger. Vi har derfor stor erfaring med det.

Ved en tidlig scanning vil vi bl.a. kunne se, om graviditeten sidder hvor den skal i livmoderen og se hjerteblink (hjerteblink dog først fra uge 6+0).

Vi kommer også med en kvalificeret vurdering af hvor langt du er henne i din graviditet, hvis du er i tvivl om dette. 

Erfarne og professionelle sonografer 

Vores sonografer er alle højt uddannede og meget erfarne i at foretage tidlige scanninger. Det er din sikkerhed for, at du får en professionel og kvalificeret sundhedsfaglig vurdering af din graviditet.

De meget tidlige scanninger (inden uge 10) udføres vaginalt. Efter uge 10 er det muligt at tilbyde tidlige scanninger transabdominalt (scanning på maven). Det vurderes fra gang til gang af scanningsjordemoderen.

Vores scanningsjordemødre er alle erfarne i at foretage vaginale scanninger og det gøres både smertefrit og med respekt for, at det ikke er en situation alle føler er behagelig. Vi tilbyder et meget behageligt leje, hvor man ikke, som ved traditionelle gynækologiske lejer, har benene i bøjler. Hos os hviler dine hæle i nogle minibøjler, som de fleste kvinder oplever som en mere behagelig stilling.

Tidlig scanning (5+0 - 13+6)

PRIS: 550 kr. / 15 minutter 

Har du spørgsmål?

Har du nogle spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail. 

Mail: mail@jordemoderhuset.com

Tlf: 3333 7111

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Under hver scanningstype kan du se, hvilke uger det er ideelt at foretage diverse scanninger. Du er altid velkommen til at ringe til os og høre nærmere om det ideelle tidspunkt for en given scanning.

 

Vi har et skønt og stort scanningslokale, som kan rumme op til 6 pårørende.
Børn er selvfølgelig mere end velkomne. Dog vil helt små børn (under 5 år) ofte ikke kunne fatsholde koncentrationen særlig længe.

Scanning foretages ved hjælp af ultralydsbølger. Signalet bliver ikke altid lige så skarpt, når det skal igennem “polstring”. Vi er selvfølgelig interesserede i at ALLE de gravide, der kommer hos os får de bedste billeder med hjem. Alle klinikkens scanningsjordemødre er meget erfarne og vi gør, hvad vi kan for at sikre den bedste billedkvalitet.

Det gør for os ingen forskel, om blæren er fyldt eller ej.

Alle vores sonografer taler flydende engelsk og er vant til at fortælle om scanningsbillederne på engelsk.

Det er ikke altid, at den lille er med på at ligge på en måde, så det er muligt for os at se kønnet. Hvis det sker, booker vi en ny tid – uden beregning.

Vores sonografer er alle erfarne til at skelne mellem den sunde og raske graviditet og der, hvor der er afvigelser. Det er vores pligt at henvise til yderligere undersøgelser på et hospital, hvis vi finder noget der skal undersøges nærmere.

Fantastisk behandling! Medarbejderne er altid så imødekomne og man føler sig virkelig tilpas og hjemme! Har været der 2 gange under graviditeten, hos Vibeke, og hun er fantastisk engageret og dedikeret til sit arbejdet!!! Man føler sig virkelig tryg!