fbpx

Fødselshjælp

Fødselshjælp

I Jordemoderhuset tilbyder vi personlig og kompetent jordemoderassistance under din graviditet og fødsel.

Mange kvinder har et stort ønske om at kende den jordemoder, der skal være ved hendes side under fødslen.

Årsagen er, at det er trygt at have en jordemoder, der kender til netop DIN graviditet, DIN baggrund og DINE ønsker. 

Med det kendskab kan vi som jordemødre på bedst mulige måde opfylde, hvad der er vigtigt for netop dig.

Vi ved, hvor væsentligt det er, at man som fødende føler sig tryg og har en dyb tillid til de mennesker, der er omkring en, når man skal føde sit barn.

Herved skabes der ro og harmoni til, at kvinden uforstyrret kan koncentrere sig om at lade kroppen arbejde. Denne ro og harmoni er vigtig for, at kvindekroppen kan mobilisere så store kræfter, som det er at føde et barn.

Det er derfor vores fornemste opgave at guide og vejlede dig gennem hele graviditeten og på den måde hjælpe dig til at skabe en tryghed og tro på, at du er den bedste til at tolke din krops signaler både under graviditeten og fødslen, og når barnet er født.

Det vil skabe mere ro, når du stoler på, at du kan tolke og imødekomme dit barns signaler.

Med en jordemoder fra Jordemoderhuset ved din side er du sikker på, at det er den samme jordemoder, der med god tid, følger dig i din graviditet, fødslen og i den første barselstid.

Vi står til rådighed i tilfælde af fødsel døgnet rundt, fra tre uger før, til to uger efter din termin.

Praktisk omkring fødslen og dine jordemødre

Vi kommer hjem til dig når fødslen starter. Du vælger, om vi skal komme, så snart veerne begynder eller først lidt senere i forløbet.

Er fødslen planlagt til at foregå på et hospital, får du mulighed for at blive længere hjemme hos dig selv i trygge omgivelser. På den måde ikke skal være urolig for, hvornår du skal tage afsted, eller om du bliver sendt hjem igen.

Når fødslen foregår på et hospital, er det din jordemoder fra Jordemoderhuset, der assisterer, følger dig og støtter dig hele vejen.

Dog kan vi de fleste steder ikke være dem, der tager imod barnet, da dette ikke længere er accepteret af det offentlige.

Er ønsket, at fødslen skal foregå hjemme, er det vigtigt at oplyse, at vi udelukkende varetager fødsler, hvor kvinden er sund og rask, og graviditeten er forløbet normalt og ukompliceret.

Skulle der opstå komplikationer, overflytter vi naturligvis til hospitalet.

Du bliver tilknyttet 2 jordemødre 

Vi arbejder to jordemødre sammen ud fra det princip, at vi på den måde sikrer dig, at der altid er en jordemoder, der har mulighed for at se dig. Det er ligegyldigt, om det er et behov, der ikke allerede på forhånd er aftalt.

Det giver også en sikkerhed, hvis der er ferie, eller der skulle opstå sygdom.

Desuden er der til hjemmefødsler altid to jordemødre til stede under fødslen. Det betyder, at du vil kende begge to.

Vi tilrettelægger vores tid, så den passer til netop DINE/JERES behov.

Det betyder, at er vi fleksible mht. tidspunkter for aftaler, da det ofte har afgørende betydning for, om den gravides partner har mulighed for at deltage i konsultationerne, hvis dette er ønsket.

Enkelte konsultationer kan desuden foregå i eget hjem, når dette er et behov.

Medicin og lovgivning 

Vi medbringer den samme medicin, der findes på en fødestue. Vi bliver hos jer indtil et par timer efter jeres barns fødsel. Vi arbejder efter gældende lovgivning om jordemødres selvstændige virksomhedsområde.

Pris

Den store pakke: 36.900 kr.

Den lille pakke: 33.000 kr.