Ammehjælp i hjemmet

Når I kommer hjem fra hospitalet, er det vores erfaring, at der vil komme mange spørgsmål. Vi ved også hvor vigtigt det er få hurtig hjælp, når der opstår problemer med amningen.

Mange tror, at amning er ‘bare noget man kan’, men det er ikke sandt for alle. Før i tiden havde man et stort netværk af familie og venner, der har hjulpet en i den første tid efter fødsel, men i det moderne samfund har sundhedssystemet mere og mere overtaget den rolle, og mange føler sig ikke klædt godt nok på, når de kort tid efter fødslen bliver sendt hjem. Mælken er oftest ikke løbet til, før man står alene med det hele og en nyfødt på armen.

Vi tilbyder derfor muligheden for professionel hjælp og assistance, således at I får den støtte og vejledning i forskellige ammestillinger, ammeteknikker og sutteteknikker, der er så utrolig vigtig for en vellykket ammeetablering og et godt ammeforløb. Dette er ikke mindst en væsentlig faktor for, at jeres første tid er præget af ro og tryghed. Dermed får I også et barn der trives og er tilfreds og derfor græder betydeligt mindre.

Vi har som jordemødre og barselssygeplejerske stor erfaring med amning og nyfødte.

Vi hjælper f.eks. med:

Denne ydelse skal bookes ved at kontakte os telefonisk på 33337111

Det er jordemødre (flere er også uddannede sygeplejersker) med megen ammeerfaring, der varetager alle ammebesøgene. Du kan læse om vores jordemødre her.

Husk at det også er muligt at booke ammehjælp i hjemmetonline ammehjælp & telefonkonsultationer.


Pris

HVERDAG:

2.500 kr. for 1,5-2 timers besøg i dit hjem (inkl. kørsel – i København by).

Mulighed for kontakt de efterfølgende 7 dage 

Ved kørsel udenfor København må påregnes kørselstillæg. Der påregnes 300 kr. ekstra. Heri er inkluderet 20 kilometer tur-retur (10 km hver vej). Derudover koster det 5 kr. pr. ekstra km.

PKU-prøve i forbindelse med barselsbesøg: 350 kr.

Weekend samt helligdage

2.800 kr. for 1,5-2 timers besøg i dit hjem (inkl. kørsel – i København by).

Mulighed for kontakt de efterfølgende 7 dage 

Ved kørsel udenfor København må påregnes kørselstillæg. Der påregnes 300 kr. ekstra. Heri er inkluderet 20 kilometer tur-retur (10 km hver vej). Derudover koster det 5 kr. pr. ekstra km.

PKU-prøve i forbindelse med barselsbesøg: 350 kr.

Ved alle vores besøg i jordemoderhuset har vi følt os set, lyttet til og det har altid føltes som om, at der har været god tid omkring os og vores situation. Stor tak. Vi vil helt sikkert både anbefale og selv anvende Jordemoderhuset igen.