Warning: Undefined array key "enabel_pay_your_price" in /customers/9/0/1/jordemoderhuset.com/httpd.www/wp-content/plugins/woocommerce-pdf-vouchers/includes/class-woo-vou-scripts.php on line 536 Få hjælp til amning og barsel hos Jordemoderhuset >>

Ammehjælp

Ammehjælp

Når I kommer hjem fra hospitalet, kan der opstå mange spørgsmål. 

Vi har som jordemødre og barselssygeplejersker stor ekspertise inden for familiedannelse, nyfødte, amning og ammehjælp. Samtidig har vi en bred erfaring i at videreformidle denne professionelle viden til en konkret vejledning, tilpasset hver enkelt familie.

Det er vigtigt at få hurtig hjælp, når der opstår problemer med amningen.

Mange tror, at amning ‘bare er noget man kan’, men det er ikke sandt for alle. Før i tiden havde man et stort netværk af familie og venner, der hjalp i den første tid efter en fødsel. Men i det moderne samfund har sundhedssystemet mere og mere overtaget den rolle, og mange føler sig ikke klædt godt nok på, når de kort tid efter fødslen bliver sendt hjem.

Mælken er oftest ikke løbet til, før man står alene med det hele og en nyfødt på armen.

Vi tilbyder derfor muligheden for professionel hjælp og assistance, således at I får den støtte og vejledning i forskellige ammestillinger, ammeteknikker og sutteteknikker, der er så utrolig vigtig for en vellykket ammeetablering og et godt ammeforløb.

Dette er ikke mindst en væsentlig faktor for, at jeres første tid er præget af ro og tryghed. Dermed får I også et barn, der trives, er tilfreds og derfor græder betydeligt mindre.

Det kan være meget forskelligt, hvor behovet for hjælp og vejledning er størst. Vi kan også hjælpe med spørgsmål omkring søvnmønster, barnets trivsel, søskendejalousi og parforhold.

Assistance, der er tilpasset jeres individuelle behov efter fødslen.

Vi har erfaring for, at den første periode ofte er fyldt med mange spørgsmål, og at den samtidig rummer meget blandede følelser. Det er derfor meget naturligt både at føle sig lykkelig, som de heldigste i hele verden og som et stort spørgsmålstegn, der ikke aner hvad man skal forvente sig af sit nye liv og sine nye roller.

Vi hjælper f.eks. med:

Vi modtaget ammehjælp hos Rikke. Ved alle vores besøg i jordemoderhuset har vi følt os set, lyttet til og det har altid føltes som om, at der har været god tid omkring os og vores situation. Stor tak. Vi vil helt sikkert både anbefale og selv anvende jordemoderhuset igen.