I Jordemoderhuset tilbyder vi hindeløsning som et led i modning til fødsel ( akupunkturbehandling/ behandlinger) eller alene.
VI TILBYDER HINDELØSNING EFTER UGE 40+0.
Hindeløsning er en af de behandlinger vi har i “jordemodertasken”, der kan anvendes når den gravide ønsker at fødslen fremskyndes.
Ved hindeløsning laves altid en udvendig undersøgelse af livmoderen med vurdering af barnets lejring og vægt. Herefter laves en indvendig undersøgelse og det vurderes om det er muligt at lave hindeløsning.
Herefter løsnes fosterhinderne fra livmoderens nederste muskulatur ved cirkulære bevægelser og selve livmoderhalsen masseres også samtidig. Der kan være let ubehag forbundet med hindeløsning for den gravide, men ingen for barnet.
Der lyttes efterfølgende hjertelyd og den gravide slapper af i kort tid. Der kan ses tegnblødning efter hindeløsningen. Dette er helt ufarligt.