Vi har i Jordemoderhusets Scanningsklinik mulighed for at tilbyde scanninger med den nye teknik: Naturlig 3D/4D.
Denne teknik giver nogle utroligt flotte og meget naturtro billeder.
Ved en Naturlig 3D/4D scanning får I en unik mulighed for at se jeres kommende barn og få nogle rigtig flotte billeder/ filmklip med hjem til at vise til venner og familie.
TIL SCANNINGEN VURDERER VI:
- Barnets køn, hvis det er et ønske. Husk at fortælle scanningsjordemoderen hvis I IKKE ønsker at kende kønnet.
- Barnets vægt.
- Barnets lejring i livmoderen.
- Moderkagens placering.
- Mængden af fostervand.
VED SCANNINGEN FÅR DU:
- En grundig scanning af en erfaren scanningsjordemoder, der også har mulighed for at svare på de spørgsmål du måtte have.
- Flere gode udprintede sort-/hvid-billeder.
- Flere gode udprintede farvebilleder.
- DVD med billeder og filmklip som du derhjemme kan afspille og derved gense scanningen.
- En oplevelse du kan dele med din partner eller med flere fra din familie.
SÆRLIGE FORHOLD FOR 3D/4D SCANNINGER
- Der er forskel på, hvilken uge i graviditeten, der giver de bedste billeder.
Man kan lave disse scanninger igennem hele graviditeten, men de bedste billeder fås mellem uge 24-33, hvor der stadigvæk er rigeligt fostervand og hvor barnet har et rundt look. Helt optimalt er mellem uge 26-29. - En gang imellem lykkes det ikke at lave helt perfekte billeder og sekvenser af jeres barn, da det afhænger af en række forhold som vi , som fagpersoner, ikke har mulighed for at påvirke. Der er ikke garanti for at kunne optage hele filmfrekvenser til alle scanninger, selv om det ofte lykkedes. De fleste oplever det alligevel som en stor oplevelse at blive scannet og se deres baby.